Firma Profil

Shop / Firma Profil

Firma Profil

1979 – Virksomheden etableres
Søren Nielsen og Klaus Poulsen startede i foråret 1979 et tømrerfirma, der hovedsageligt varetog reparation samt vedligeholdelse af sommerhuse og erhvervsejendomme.

Virksomheden tager form
Idet det første sortiment af krukker, importeret fra byen Rathnaburi i det østlige Thailand, blev solgt på ganske kort tid, blev det tydeligt for ejerne af Lindas Have, at der var basis for en god forretning med smukke, håndlavede krukker. Forretningen udvidedes og udvidelsen kom til at inkludere import af fuglebade og trug i granit, da der i byen også befandt sig et stenhuggeri.

1981 – Turen går til Rathnaburi
Den ene ejer af virksomheden Poulsen og Nielsen A/S, Søren Nielsen, blev under en rejse i det østlige Thailand inspireret af den lokale potteproduktion i byen Rathnaburi. Her produceredes håndlavede krukker, der blev brændt i træfyrede ovne, og disse blev inspirationen til og begyndelsen på virksomheden Lindas Have, som vi kender den i dag.

1987 – Kundegrundlaget udvides
Efter i nogle år at have solgt krukker og kunst til haven til private udvidede Lindas Have forretningen til også at omfatte salg til planteskoler. Det var i samme år, den første kædeaftale blev indgået.

1989 – Granitproduktionen øges og tømmerhandlen sælges fra
Lindas Have intensiverede i 1989 granitproduktionen, der på dette tidspunkt udgjorde hele varesortimentet. Det medførte samtidig, at de to ejere besluttede at flytte produktionen fra Thailand til Indien, samtidig med tømmerhandlen blev solgt fra, så ejerne efterfølgende kunne fokusere på målet om at få håndlavet kunst ind i danskernes haver.

Egenproduktion opstartes
Efter flytning af granitproduktion fra Thailand til Indien oplevede ejerne, i de første år, en del udfordringer som følge af forskellighed mellem indisk og dansk kultur og handelsmoral. Udfordringerne medførte, at ejerne af Lindas Have, sammen med to indere, etablerede egenproduktion af granit.

Stabile og tilfredse medarbejdere med fokus på kvalitet
Siden opstarten af egenproduktionen har ejerne af Lindas Have lagt vægt på, at virksomheden drives i et alkoholfrit arbejdsmiljø, medarbejderne ansættes på baggrund af tillid og frihed under ansvar, samtidig med de ligger på et lønniveau, der er ca. 50 % over gennemsnittet for stenhuggere i regionen. Formålet med disse hovedlinjer er at sikre høj produktivitet med fokus på kvalitet samt stabile og tilfredse ansatte.

Varesortiment og kundegrundlag udvides
I forbindelse med opstarten af egen granitproduktion i Indien udvidedes også varesortimentet til også at inkludere bronze til både vand og dekoration. Kundegrundlaget ekspanderede til nu også at inkludere byggemarkeder, stenhuggere, kommuner og anlægsgartnere i Danmark.

1990 – Ændring i selskabsstrukturen
Lindas Have blev i 1990 ændret fra at være personligt ejet til at være opdelt i to selskaber. Et aktieselskab, der varetager import, lager, salg, rådgivning og distribution, og et interessentselskab, der som hovedformål beskæftiger sig med administration og udlejning af bygninger, biler, gaffeltrucks og stenhuggeri.

Tilbage til toppen

Denne hjemmeside anvender cookies for statistik, markedsføring samt bedre brugeroplevelse og funktionalitet.

Du bedes tage stilling til hvilke cookies du vil acceptere.

Klikker du på ’AFVIS ALLE’, sætter vi ingen cookies, men vi benytter dog en cookie for at huske dit valg.

Læs mere om cookies

Indstillinger